Vandpleje Bornholm

 

 

Retur til sidste nyt.

 

 

 

 

 

 

               Velkommen til

          Vandpleje Bornholm.

 

 

Minister interesseret i Havørred Fyn

 

Af Bjarne Selvager Hansen

Publicereti sportsfiskeren den 26.04.2013

 

Fødevareminister Mette Gjerskov er interesseret i både Havørred Fyn, den fynske lystfiskerturisme og de vandløbsforbedringer, der indgår i det fynske projekt.

Forleden havde Mette Gjerskov taget ministerbilen til det fynske, hvor hun både fik en tur rundt på Odense Fjord, blev orienteret om garnproblemerne i fjorden og fik demonstreret hvordan de fynske sportsfiskeres Vandpleje Fyn etablerer gydebanker. Også Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, Verner W. Hansen, var med rundt.

- Vi kan kun opfatte ministerens besøg som en anerkendelse og interesse for det arbejde, som alle parter i samarbejdet omkring Havørred Fyn har leveret gennem nu mange år. Især det store frivillige arbejde som Vandpleje Fyn og Grusbanden lægger i mange fynske vandløb. Samarbejdet mellem det private erhverv som grejbranchen og overnatningssteder, frivillige sportsfiskere og de fynske kommuner er jo interessant, fordi det viser, at miljørestaureringer faktisk kan være en rigtig god forretning for alle.

At den årlige investering på ca. 3,5 mio kroner fra de 10 fynske kommuner giver en lokal meromsætning på minimum 38 mio. kroner som direkte følge af sportsfiskeri er jo flot. Pengene kommer af titusinder af årlige sportsfiskerovernatninger, og betyder at investeringerne kommer så rigeligt retur igen. Der bliver endda skabt flere lokale job som direkte konsekvens af aktiviteten. Dét giver alle fiskere på Fyn og øer bedre vandløb og flere havørreder. Det er svært ikke at se samarbejdet som en ren win-win situation, udtaler Martin Lerkenfeld, Havørred Fyn.

 

 

 

 

 

 

Vandpleje Bornholm
 © 2011 •

www.vp-bornholm.dk