Havørred, håb og hygge

Bjarke Borup
30.3.2025

Ny kortfilm sætter fokus på turisters frivillige indsats for de bornholmske havørreder. Både Vandpleje Bornholm og Destination Bornholm er glade for, at der med filmen bliver endnu større opmærksomhed på netop dette område.


Hvert år samles en flok ivrige fluefiskere på Bornholm i uge 10 til Bornholmsession, for at fiske og dyrke deres hobby og fællesskab, og de bliver i højere og højere grad opmærksomme på, også at give noget tilbage til øen og dens havørredbestande.

Det gør de bl.a. ved at deltage aktivt i Vandpleje Bornholms indsats for at skabe bedre forhold i åerne for de vilde bornholmske havørredstammer. I år brugte de en dag ved Læså på
sydkysten, hvor de skiftede fiskestangen ud med arbejdshandsker og motorsavene, da der skulle fjernes spærringer der forhindrer havørredernes frie passage på deres årlige gydevandring.


Deltagerne til fluefiskefestivalen, Session, har altid stort fokus på at bruge bl.a. sociale medier til at kommunikere om deres passion og holdninger og i år er der blevet produceret en flot kortfilm, som sætter fokus på hvorfor det er så vigtigt at involvere sig i frivilligt
vandpleje – også som tilrejsende turist. Filmen er produceret af bornholmeren Mats Schroeter i samarbejde med Gordon P. Henriksen, og de håber den vil inspirere endnu
flere til at tage aktivt del i vandplejen på Bornholm men også i resten af Danmark.

- De danske fiskebestande er under hårdt pres og heldigvis klarer havørreden sig ret godt, ikke mindst pga. den indsat frivillige lystfiskere gør i hele landet og særligt på Bornholm, forklarer Gordon. - Den vil vi gerne hylde og motivere endnu flere til at
blive involveret i – også de steder de rejser til som lystfiskere, og det håber vi bl.a. på at opnå med denne film, konkluderer han.


- Vi er afsindig glade for den øgede opmærksomhed vandplejen her på øen får, udtaler Bjarke Borup der er formand i Vandpleje Bornholm og med i filmen.

- Vi er enormt taknemmelig for alle de lokale frivillige der lægger energi i vandplejen og har gjort det i årevis, men vi er også klar over at der skal nye kræfter til hvis vi skal rykke endnu mere. Derfor er det så fedt at vi ikke blot kan aktivere lokale
Bornholmere, men i højere grad også tilrejsende turister og lystfiskere i indsatsen.
Det er et område vi kommer til at arbejde med meget mere med i fremtiden og vi er så glade for at modtage fondsstøtte og for at arbejde tæt sammen med Destination Bornholm og andre om at gøre vandplejen endnu mere attraktiv for flere at medvirke i.

- Og vi er sikre på at en film som denne kun kan hjælpe med at motivere
flere tilrejsende til at blive involveret, slutter Bjarke.

Hos Destination Bornholm, som de sidste 9 år har støttet op om Bornholmsession, anerkender de også behovet for at beskytte forholdene for de pressede fiskebestande – Vi har naturligvis en stor interesse i at få bestanden genetableret. Lystfiskeri er med til at tiltrække gæster til øen i de måneder, hvor der er god plads på øen overnatnings- og spisesteder. Vi oplever endvidere i disse
år en øget interesse for regenerativ turisme, altså en tilgang til turisme, der fokuserer på at genskabe og forbedre de steder, vi besøger. Med denne film kan vi visualisere problematikkerne men også mulighederne og løsningerne

– udtaler Helle Mogensen, presseansvarlig Destination Bornholm.

Til sidst er der vel kun at citere Gordon fra filmens afslutning: Opfordringen herfra den er klar:

- Kom ud i bølgerne. Kom ud og fisk og kom ud og tag del i den frivillige vandpleje
derude!

Filmen kan ses her: Link

Full name
Job title, Company name

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder om vores projekter og hvordan du kan bidrage.

Ved at klikke på Tilmeld Dig bekræfter du, at du accepterer vores vilkår.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Fællesskab for Fremtiden

Med et medlemskab fra kun 50 kr. om året kan du gøre en konkret forskel i arbejdet for renere vandløb og øget biodiversitet.

Tak for din tilmelding!
Ups! noget gik galt... Prøv venligst igen.